Tredje resume af Børn & Kultur

Teksten handler om de kulturbegreber der har været i spil op gennem årene  fra det industrielle samfund og op til det senmoderne videns- og oplevelses samfund

Thomas Ziehe (Tysk professor i pædagogik) var tidligt ude med et bud på konsekvenserne af den kulturelle forvandling. Han beskriver det som en kulturel frisættelse, hvor det centrale handler om en gennemgribende æstetisering af hverdagen. Fra 1980´erne kunne den aflæses overalt-i lokalplaner, i reklamer og markedsføring, i design af byrum, biler og livsstil. Frem til 1980’erne havde kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner monopol på hver sin tilgang til det æstetiske og de kvalitets forestillinger, der knyttede sig til forvaltningen af det.
Uddannelsessystemet var omfattet af en pædagogisk diskurs, der så de æstetiske fag som middel til dannelse.

Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst. Kunst var det ægte, det originale, det fornyende, det indsigts givende. Det, kulturinstitutionerne kvalitets stemplede, var kunst. Monopolet var bygget på hierarkiske skel mellem kunst og håndværk.
Frem til 1980érne er disse monopoler og de sæt af normer, traditioner, konventioner og kvalitets forestillinger, de hver for sig forvalter , der er styrende for forståelse og vurdering af det æstetiske  og dets betydning.
Fra 1980érne brydes disse monopoler og æstetiske teknikker, udtryks og kommunikationsformer tages i brug i hverdagen.

Det er T. Ziehes point at der fra 1980érne fandt en kulturel, men ikke en social frisættelse, sted. Den kulturelle frisættelse akkompagneres af en social institutionalisering, der omfatter deres socialiseringsprocesser med pædagogiske og didaktisk målsætninger og intentioner.
Alt fra vuggestuer til skole og pædagogisk styrede fritidsaktiviteter bliver nye barndoms betingelser.
Det er overraskende nok også hans point at det ikke er her at børnene primært socialiseres, eller henter normer, værdier, regler, roller og identitet. Det gør de i den nye æstetiserede  hverdags kultur.

Børns perspektiv

I teksten skrives der også om børns perspektiv, som kan ud forskes med mange forskellige interesser. For alle forskningstyper gælder det at det er børneperspektivet det drejer sig om. Hvordan ser børn på det vi voksne siger. ”Skal vi ikke lege at du skal i bad nu og i seng bagefter” Dertil svarer barnet ”Det kan man da ikke lege”

Leg tjener leg

Alle disse hypoteser har ét til fælles: de starter alle med den antagelse, at leg må tjene noget som ikke er leg.